Årsberetning 2011
Da jeg startede som formand for Snorren efter sidste generalforsamling, var det en vis form for afventende spænding der prægede min mavefornemmelse.
Hvad mon der ventede mig på posten som Marstals bybevaringsforenings unge,
uprøvede og endda ikke-indfødte, kvindelige formand?
For ligesom at få lidt faste rammer på forenings virke, startede vi med at udfærdige en ny forretningsorden. Det vil altså sige at vi lagde nogle rammer for, hvem der gør hvad i bestyrelsen og hvilke
ansvarsområder de enkelte bestyrelsesmedlemmer har. Dette værktøj tog alle rigtig fint imod og jeg vil gerne takke bestyrelsen for det fine
samarbejde vi har haft internt i 2011.
Forretningsordenen både affødte og fastholdt nogle ansvarsområder for de enkelte bestyrelsesmedlemmer og det dækker for mit eget vedkommende bl.a. bygningsforbedringsudvalget. Bygningsforbedringsudvalget tildeler husejere i Ærø Kommune midler til at tilbageføre eller bibeholde bygningernes originale udtryk eller arkitektur. Puljen for 2011 er ikke blevet opbrugt, -og her vil jeg
opfordre alle Marstallere til at søge disse puljemidler.
Et andet ansvarsområde er lokalplan 8.1udvalget som Bjarne Søgaard er Snorrens repræsentant i. Der har været færre sager i år end tidligere og størstedelen af dem har fået den ønskede tilladelse.
Et tredje givent felt som altid har været øremærket et bestyrelsesmedlem er Årsmødet i By- og Land. En opgave som vores kasserer, Merete, altid har deltaget entusiastisk i. I år var jeg også med og vi drog til Nørre Vosborg for at blive inspireret og danne
netværk med andre bybevaringsforeninger. På mødet talte Anne-Mette
Rahbæk, på det tidsspunkt direktør for kulturarvsstyrelsen, nu kulturstyrelsen og der blev fortalt om de nye fredningsmuligheder ifht til landskabs arkitektur. Der kan nu fredes landskabsarkitektur uden at
skulle være en del af et bygningsanlæg. Der blev desuden vist rundt på det nyligt restaurerede herregårdanlæg, Nørre Vosborg. Om aftenen var
der fællesspisning og der blev 'minglet'. Merete kender en del af
deltagerne og vi talte bl.a. med Per Gottfredsen som er arkitekt og bestyrelsesmedlem i by- og land. Han er et meget hjælpsomt menneske og vi håber til næste generalforsamling at kunne
offentliggøre Marstals første fredede hus, som vi i samarbejde med ejerne og Per har en kommunikation i gang omkring. Når fredningssnak kommer på banen er der sikkert mange uden for Foreningen Snorren, der rynker på næsen, men jeg synes ikke at vi skal være bange for forandring i Marstal. Vores by kan sagtens rumme en fredning, fordi vi heldigvis stadig har potentialet til det, men der er også mange huse
der godt kunne ha brug for et frisk pust. Marstallere argumenterer ofte deres modstand mod bybevaring med begrundelsen ´Vi skal ikke ende
som Ærøskøbing’ underforstået vi vil ikke bo i et museum eller der er
ikke nogen der skal bestemme så meget over os, som der bliver derude. Jeg kan berolige alle bekymrede Marstallere med at Marstal ALDRIG
kan blive til Ærøskøbing uanset hvordan lokalplanen for det nuværende
8.1område bliver udformet.
Ærøskøbing besidder en unik originalitet – Den originalitet som findes tilbage i Marstal er til at overse, hvis man kniber øjnene sammen, og netop derfor skal man bevare de få originale bygninger der er tilbage – men hvad så med resten? Hvorfor så denne mere restriktive lokalplan? Jo, fordi kvalitet, skønhed og harmoni beskrives direkte og håndgribeligt ved hjælp af materialevalg, farvevalg og proportioner.
Den originalitet som Ærøskøbing besidder, forklarer fint hvad der skete i vores samfund tidligere.
Her i Marstal ligger der et potentiale i at have en bredere beskrevet tidslinje – at det liv vi lever i dag ses i vores bygninger er ønskværdigt,
så længe det vi gør ved bygningerne er af høj kvalitet og gjort med
omhu. Jeg håber at folk vil tolke lokalplanen som et udtryk for ønsket om at Marstal skal være et sted der er bygget med en kvalitet og omhu, der
er værd at bevare for eftertiden og som er af en kvalitet der holder
af sig selv for eftertiden. Man skal bevare det gamle der er det værd, og det nye, som er af en lav byggeteknisk, funktionel eller æstetisk værdi, skal man forbedre så det også er værd at bevare og bidrager til at fortælle om hvem vi er, for dem som skal følge efter os.
Det med at bevare, det leder mig så til Nationalparken, som jo med stort desværre blev stemt ned. Det havde virkeligt, i mine øjne, kunne hjælpe øen positivt på mange områder. Trist det ikke blev til noget.
En anden og mere bedrøvelig begivenhed i 2011 var at vores bestyrelsesmedlem Kalle Matthiasen døde d. 29 juni. Han var et rigtigt godt mellemled til kommunen og hans indsats i bestyrelsen er savnet. Kommunen har udpeget Hanne Fynbo – hun kunne desværre ikke være her i aften, men hun ved at vi hilser hende stort velkommen.
Vi har også hilst velkommen til den nye postlov. Vi er i samarbejde med andre foreninger på øen og kommunen afventende på svar fra Postvæsenet om hvorledes postafleveringen skal foregå indenfor lokalplan 8.1 området. Som det fremgik af Ugeavisen, skal man ikke foretage sig noget indtil sagen er afgjort.
Udstykning på toppen af Møllevejen har været det sidste væsentlige punkt på dagsordenen i 2011 – vi har gjort indsigelser og afventer også dette.
Det der uden tvivl har fyldt mest i bestyrelsens arbejde i 2011 er med et stort desværre Snorrensagen, som Mogens og Henrik har været primære tovholdere på. Tak for indsatsen til jer.
Sagen har vokset sig større, direkte proportionelt med
den tid der er gået – og nu halvandet år efter, venter vi stadig på at kommunen skal tage et konkret skridt for at få afgjort sagen. Vi er
blevet beskyldt for at blande os for meget, for at have en for radikal
tilgang til sagen. Jeg kan berette at det vi i Snorren har gjort i det forgangne år, er at arbejde på at få sagen afgjort gennem dialog. Blandt andet har vi sammen med Kommunen, Pofflerselskabet og Søfartsmuseet foreslået Pernille Arends en omlægning af Snorrens forløb, for i det mindste at bibeholde dens eksistens, men det blev pure afvist. Vi har indsamlet underskrifter og deltaget i skelforretning, forsøgt at holde os opdateret i sagens udvikling og arbejdet på at gøre vores egen stemme hørt. Det har senest affødt
hjemmesiden www.redsnorren.dk. Den fortæller kort om sagens forløb og vi har tilstræbet en så kort og objektiv skildring som det nu engang er muligt.
Hjemmesiden er blevet set over 1000 gange siden oprettelsen i starten af dette år. Vi håber at et øget fokus omkring sagen hjælper på vej
mod en afgørelse og vi fortsætter det informative arbejde, selvom vi
af både Pernille Arends og kommunen er blevet beskyldt for gentagne gange at gøre en del mere end kun det. Jeg må til det sige: Hvad privatpersoner af egen fri vilje foretager sig i sagen hverken kan eller skal være Foreningen Snorrens ansvar eller problem. Det må Pernille Arends og kommunen tage som et udtryk for at andre også ønsker Snorren genåbnet.
De viser det dog på en anden måde end Foreningen Snorren – vi holder os i 2012 til at kæmpe for vores bys kulturarv på samme måde som hidtil og vi håber snart at få svar på spørgsmålet: Er snorrens nuværende forløb til offentlig afbenyttelse eller ej? Ja eller nej...?
For der er andre projekter der fortjener opmærksomhed. Vi har idéer
til havnens forskønnelse i støbeskeen, vi har Sommertur og endnu et Landsmøde forude – så med ønsket om et mere afklaret 2012 håber jeg at min formandsberetning kan godkendes af forsamlingen.Referat af GENERALFORSAMLINGEN i Snorren torsdag, d. 27. januar 2011 på Hotel Marstal.
Snorren stiftet 15/08- 1996
Mogens Madsens referat fra generalforsamlingen afholdt på Hotel Marstal
den 16. januar 2012
Punkterne refererer til dagsordenen for generalforsamling i Snorren.
Ikke fremmødt:
Flemming Boye (suppleant) m. Afbud.
Hanne Fynbo m. Afbud.
1:
Torben Bundgaard valgt til dirigent. T. B. fastslog at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og derfor beslutningsdygtig.
2:
Christina Kjerulff forelagde bestyrelsens beretning, der blev godkendt.
Formandens årsberetning 2011
Da jeg startede som formand for Snorren efter sidste generalforsamling, var det en vis form for afventende spænding der prægede min mavefornemmelse.Hvad mon der ventede mig på posten som Marstals bybevaringsforenings unge,uprøvede og endda ikke-indfødte, kvindelige formand?
For ligesom at få lidt faste rammer på forenings virke, startede vi med at udfærdige en ny forretningsorden. Det vil altså sige at vi lagde nogle rammer for, hvem der gør hvad i bestyrelsen og hvilkeansvarsområder de enkelte bestyrelsesmedlemmer har. Dette værktøj tog alle rigtig fint imod og jeg vil gerne takke bestyrelsen for det finesamarbejde vi har haft internt i 2011.
Forretningsordenen både affødte og fastholdt nogle ansvarsområder for de enkelte bestyrelsesmedlemmer og det dækker for mit eget vedkommende bl.a. bygningsforbedringsudvalget. Bygningsforbedringsudvalget tildeler husejere i Ærø Kommune midler til at tilbageføre eller bibeholde bygningernes originale udtryk eller arkitektur. Puljen for 2011 er ikke blevet opbrugt, -og her vil jegopfordre alle Marstallere til at søge disse puljemidler.
Et andet ansvarsområde er lokalplan 8.1udvalget som Bjarne Søgaard er Snorrens repræsentant i. Der har været færre sager i år end tidligere og størstedelen af dem har fået den ønskede tilladelse.
Et tredje givent felt som altid har været øremærket et bestyrelsesmedlem er Årsmødet i By- og Land. En opgave som vores kasserer, Merete, altid har deltaget entusiastisk i. I år var jeg også med og vi drog til Nørre Vosborg for at blive inspireret og dannenetværk med andre bybevaringsforeninger. På mødet talte Anne-MetteRahbæk, på det tidsspunkt direktør for kulturarvsstyrelsen, nu kulturstyrelsen og der blev fortalt om de nye fredningsmuligheder ifht til landskabs arkitektur. Der kan nu fredes landskabsarkitektur uden atskulle være en del af et bygningsanlæg. Der blev desuden vist rundt på det nyligt restaurerede herregårdanlæg, Nørre Vosborg. Om aftenen varder fællesspisning og der blev 'minglet'. Merete kender en del afdeltagerne og vi talte bl.a. med Per Gottfredsen som er arkitekt og bestyrelsesmedlem i by- og land. Han er et meget hjælpsomt menneske og vi håber til næste generalforsamling at kunneoffentliggøre Marstals første fredede hus, som vi i samarbejde med ejerne og Per har en kommunikation i gang omkring. Når fredningssnak kommer på banen er der sikkert mange uden for Foreningen Snorren, der rynker på næsen, men jeg synes ikke at vi skal være bange for forandring i Marstal. Vores by kan sagtens rumme en fredning, fordi vi heldigvis stadig har potentialet til det, men der er også mange huseder godt kunne ha brug for et frisk pust. Marstallere argumenterer ofte deres modstand mod bybevaring med begrundelsen ´Vi skal ikke endesom Ærøskøbing’ underforstået vi vil ikke bo i et museum eller der erikke nogen der skal bestemme så meget over os, som der bliver derude. Jeg kan berolige alle bekymrede Marstallere med at Marstal ALDRIGkan blive til Ærøskøbing uanset hvordan lokalplanen for det nuværende8.1område bliver udformet.Ærøskøbing besidder en unik originalitet – Den originalitet som findes tilbage i Marstal er til at overse, hvis man kniber øjnene sammen, og netop derfor skal man bevare de få originale bygninger der er tilbage – men hvad så med resten? Hvorfor så denne mere restriktive lokalplan? Jo, fordi kvalitet, skønhed og harmoni beskrives direkte og håndgribeligt ved hjælp af materialevalg, farvevalg og proportioner.Den originalitet som Ærøskøbing besidder, forklarer fint hvad der skete i vores samfund tidligere.Her i Marstal ligger der et potentiale i at have en bredere beskrevet tidslinje – at det liv vi lever i dag ses i vores bygninger er ønskværdigt,så længe det vi gør ved bygningerne er af høj kvalitet og gjort medomhu. Jeg håber at folk vil tolke lokalplanen som et udtryk for ønsket om at Marstal skal være et sted der er bygget med en kvalitet og omhu, derer værd at bevare for eftertiden og som er af en kvalitet der holderaf sig selv for eftertiden. Man skal bevare det gamle der er det værd, og det nye, som er af en lav byggeteknisk, funktionel eller æstetisk værdi, skal man forbedre så det også er værd at bevare og bidrager til at fortælle om hvem vi er, for dem som skal følge efter os.
Det med at bevare, det leder mig så til Nationalparken, som jo med stort desværre blev stemt ned. Det havde virkeligt, i mine øjne, kunne hjælpe øen positivt på mange områder. Trist det ikke blev til noget.
En anden og mere bedrøvelig begivenhed i 2011 var at vores bestyrelsesmedlem Kalle Matthiasen døde d. 29 juni. Han var et rigtigt godt mellemled til kommunen og hans indsats i bestyrelsen er savnet. Kommunen har udpeget Hanne Fynbo – hun kunne desværre ikke være her i aften, men hun ved at vi hilser hende stort velkommen.Vi har også hilst velkommen til den nye postlov. Vi er i samarbejde med andre foreninger på øen og kommunen afventende på svar fra Postvæsenet om hvorledes postafleveringen skal foregå indenfor lokalplan 8.1 området. Som det fremgik af Ugeavisen, skal man ikke foretage sig noget indtil sagen er afgjort.
Udstykning på toppen af Møllevejen har været det sidste væsentlige punkt på dagsordenen i 2011 – vi har gjort indsigelser og afventer også dette.
Det der uden tvivl har fyldt mest i bestyrelsens arbejde i 2011 er med et stort desværre Snorrensagen, som Mogens og Henrik har været primære tovholdere på. Tak for indsatsen til jer.Sagen har vokset sig større, direkte proportionelt medden tid der er gået – og nu halvandet år efter, venter vi stadig på at kommunen skal tage et konkret skridt for at få afgjort sagen. Vi erblevet beskyldt for at blande os for meget, for at have en for radikaltilgang til sagen. Jeg kan berette at det vi i Snorren har gjort i det forgangne år, er at arbejde på at få sagen afgjort gennem dialog. Blandt andet har vi sammen med Kommunen, Pofflerselskabet og Søfartsmuseet foreslået Pernille Arends en omlægning af Snorrens forløb, for i det mindste at bibeholde dens eksistens, men det blev pure afvist. Vi har indsamlet underskrifter og deltaget i skelforretning, forsøgt at holde os opdateret i sagens udvikling og arbejdet på at gøre vores egen stemme hørt. Det har senest affødthjemmesiden www.redsnorren.dk. Den fortæller kort om sagens forløb og vi har tilstræbet en så kort og objektiv skildring som det nu engang er muligt.Hjemmesiden er blevet set over 1000 gange siden oprettelsen i starten af dette år. Vi håber at et øget fokus omkring sagen hjælper på vejmod en afgørelse og vi fortsætter det informative arbejde, selvom viaf både Pernille Arends og kommunen er blevet beskyldt for gentagne gange at gøre en del mere end kun det. Jeg må til det sige: Hvad privatpersoner af egen fri vilje foretager sig i sagen hverken kan eller skal være Foreningen Snorrens ansvar eller problem. Det må Pernille Arends og kommunen tage som et udtryk for at andre også ønsker Snorren genåbnet.De viser det dog på en anden måde end Foreningen Snorren – vi holder os i 2012 til at kæmpe for vores bys kulturarv på samme måde som hidtil og vi håber snart at få svar på spørgsmålet: Er snorrens nuværende forløb til offentlig afbenyttelse eller ej? Ja eller nej...?For der er andre projekter der fortjener opmærksomhed. Vi har idéertil havnens forskønnelse i støbeskeen, vi har Sommertur og endnu et Landsmøde forude – så med ønsket om et mere afklaret 2012 håber jeg at min formandsberetning kan godkendes af forsamlingen.
3:
Merete Nyholm Eriksen fremlagde regnskabet, der ligeledes blev godkendt uden bemærkninger. Regnskabet udviste igen overskud-meget fint.
4:
Merete foreslog uændret kontingent Kr.50,00 - dette blev vedtaget.
5:
På valg var: Bjarne Søgaard, Henrik Kromann, Christina Kjerulff.
Alle blev genvalgt uden modkandidater.
6:
Som suppleanter valgtes Hans Rasmussen og Christian Grønne, sidstnævnte nyvalgt.
7:
Revisor: Birgit Solholm ( genvalg)
8:
Ingen indkomne forslag.
9:
Årets hus: Snaregade 7 (Arne Jensen). Årets hus blev som noget nyt valgt af medlemmerne blandt 3 forslag udarbejdet af bestyrelsen. Prisen består af et skilt til placering på huset, samt et par flasker god vin.
Der var ikke stor debat under eventuelt, lidt snak om den spærrede snorre, og status for samme sag.
Kommunen agter at stævne ejeren af søndergade 16 (PM gang 5), dette er meddelt skriftligt til Pernille Arends.
Efterfølgende holdt formand Christine et fint foredrag/indlæg om arkitektur, her i byen, og med sammenligninger fra andre byer rundt i DK og verden. Seancen blev understøttet af mange fine nye og gamle billeder fra Marstal by.
Generalforsamlingen havde samlet 38 medlemmer, heraf 7 nye der indmeldte sig samme aften.